Om mig
Om mig
Jeg har været meget aktiv hele mit liv, og bl.a. dyrket crossfit i mange år og løbet OCR løb på Dansk eliteniveau.
Jeg har selv haft mange smerter, i knæ, skuldre og lænden. Jeg har gennem tiden besøgt en del forskellige behandlere for at få hjælp til mine smerter, men der er aldrig rigtig nogen af dem, der har fortalt mig, hvor mange faktorer der spiller ind på vores smerter. De har mere koncentreret sig om den smertefulde kropsdel, hvilket ikke altid er nok til at få et optimalt resultat. Derfor har jeg selv opsøgt viden gennem uddannelse, for at forstå, hvor komplekse smerter kan være, og hvordan man skal håndtere dem.
Jeg har specialiseret mig i smerter og nedsat bevægelighed i bevægeapparatet, og arbejder ud fra et effektivt og hurtig behandlingsforløb, så du ikke skal bruge unødvendig tid på et langt behandlingsforløb.
Jeg er RAB godkendt massør, hvilket jeg har valgt at blive for at leve op til de højeste krav for massører i Danmark. Jeg har derfor gennemført 660 lektioners uddannelse. Bliver man så en dygtig massør af at være RAB godkendt? Ja, det synes jeg. Men personligt er min overbevisning, at det kræver ekstra at blive en dygtig behandler, og derfor håndplukker jeg mine efteruddannelser og uddanner mig fortsat yderligere, for at blive en dygtig manuel behandler med flere kompetencer.
Mine basis uddannelser indenfor massagen har givet mig et godt fundament til at forstå, hvordan vores kroppe fungerer. Men det er alle mine øvrige kurser, der gør, at jeg den dag i dag, skiller mig ud fra mængden af almindelige RAB godkendte massører.
I dag arbejder jeg i universet imellem massage og fysioterapi og skræddersyer din behandling efter din historik og problematik.
Jeg har følgende kurser
- Cupping Massage – Viborg Helsepraktik
- RAH grundkursus – David Bonde klinikken, Værløse
- Graston Technique modul 1 – Sports Pharma, Vejle
- Smertelindring med øreakupunktur – Lars Kjeldal Academy, Århus
- MET af Ekstremiteter (arme og ben)- Lasota Terapi akademi, Fredericia
- Lær at behandle kroniske smerter – Smertevidenskab.dk, Aarup
Jeg har følgende grunduddannelser
- Lægeeksamineret fysiurgisk massør – Viborg Helsepraktik
- Terapeutisk wellness massør – Viborg helsepraktik
- Fysiologi, Anatomi, Sygdomslære og Psykologi – Viborg Helsepraktik
Lad mig hjælpe dig
Kontakt mig i dag på telefon (+45) 21 78 08 41, email info@bogevigsmuskelterapi.dk eller udfyld formularen her.
Jeg ser frem til at høre fra dig.